Tanja Benn, fredag 16 maj, 2025
Gästskribent SearchHouse: Guide: Sådan hjælper du din hund med lydangst eller lydsensitivitet
Mange hundeejere oplever, at deres hund reagerer kraftigt på lyde som fyrværkeri, torden eller endda hverdagslyde som støvsugeren eller skraldebilen. Det kan være frustrerende og hjerteskærende at se sin hund blive bange og stresset. Men faktisk er det muligt at hjælpe sin hund.
Lydangst og lydsensitivitet er to begreber, der ofte bliver blandet sammen, men der er faktisk en vigtig forskel.
Lydsensitivitet betyder, at din hund generelt er mere følsom og lettere reagerer på lyde end andre hunde. Denne sensitivitet kan være genetisk og gøre, at hunden lettere bliver påvirket af høje lyde. Du ser den reagere lettere skræmt i situationer hvor der f.eks. er høje, pludselige eller for den unormale lyde.
Lydangst, derimod, er en tilstand, hvor hundens nervesystem er blevet overbelastet i en specifik hændelse med en meget høj eller pludselig lyd. Hunden vil efterfølgende have kraftige, negative reaktioner på disse lyde. Lydangst kan (vil) udvikle sig og medføre en generel angst for andre lyde som f.eks. tordenvejr, skraldebiler eller støvsugere, og hunden risikerer angstanfald året rundt, hvis vi ikke aktivt gør noget.
Derfor er det vigtigt med en forebyggende og vedligeholdende indsats hele livet.
Det er naturligt, at hunde reagerer på høje lyde, men uden træning kan det hurtigt udvikle sig til mere alvorlige problemer, hvor hunden reagerer negativt på flere hverdagslyde. Derfor er det så vigtigt, med en målrettet indsats for at forebygge og håndtere lydangst og sensitivitet, gennem hele hundens liv.
Hvorfor opstår lydsensitivitet?
Lydsensitivitet kan være genetisk, altså noget hunden er født med. (Studier viser faktisk, at hunde der primært bruger højre hjernehalvdel, ofte er mere sensitive over for lyde.)
Det er helt naturligt, at hunde reagerer på pludselige høje lyde. Og også helt okay! Det vi skal være opmærksomme på er, at den høje pludselige lyd ikke aktivere nervesystemet så meget at det udvikler sig til lydangst. Hvis vi ikke er opmærksomme eller hjælper dem med at håndtere lydene, kan det udvikle sig til alvorlig angst, der bliver værre over tid. Og så risikerer hunden at blive bange for andre ting som tordenvejr, skraldebiler eller støvsugere – altså hverdagslyde. Derfor er det så vigtigt, at vi gør en aktiv indsats for at forebygge og træne hele hundens liv.
Det handler om regelmæssig træning, uanset om din hund allerede har vist tegn på at være bange eller ej. Selv hunde, der aldrig før har reageret på lyde, kan pludselig blive bange. Jo tidligere du starter træningen, jo bedre er chancen for at undgå problemer.
Fundamentet for god træning
Mental miljøtræning kan gøre en stor forskel. Miljøtræning giver hunden selvtillid og lærer den, at den faktisk kan klare flere ting selv. En hund med god selvtillid er mindre tilbøjelig til at blive bange og kan lettere komme sig igen efter en forskrækkelse. Derfor starter vi altid lyd-træningen, med at skabe et godt fundament for hunden, gennem Mental Miljøtræning.
Hvad kan du gøre hjemme
Forbered dig på nytåret
Hav tålmodighed og vær vedholdende
At forebygge og håndtere lydangst og lydsensivitet kræver tålmodighed og masser af forståelse. Jo bedre forberedt hunden er, jo nemmere klarer den både nytår og andre pludselige høje lyde.
Start træningen allerede nu, og giv din hund en tryg hverdag og et roligt nytår.
Brug en certificeret Mental Miljøtræner
Vi kan gøre meget selv derhjemme, men har du problemer med lydangst eller har du en lydsensitiv hund, anbefaler vi, at du opsøger hjælp fra en certificeret Mental Miljøtræner, som er specielt uddannet til at hjælpe hunde med lydangst og sensitivitet. En certificeret træner har den rette viden og erfaring til at støtte både dig og din hund gennem træningen.
Text: Tanja Benn, SearchHouse Danmark, 2025